Søfolk er sikret hjemrejse

Efter kapringen af Danica White: En frivillig aftale sikrer søfolk ret til information og hjemrejse, hvis de ikke vil sejle i farlige farvande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søfolk på danske skibe overalt i verden er nu sikret hjemrejse uden økonomiske lommesmerter, hvis de ikke vil sejle i farlige farvande.

Det er essensen af en frivillig aftale mellem Danmarks Rederiforening og de fire faglige søfartsorganisationer Metal Søfart, Dansk Sø-Restaurations Forening, Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere.

Sekretariatschef i Søfartens Ledere Fritz Ganzhorn siger, at aftalen blandt andet rummer en garantiordning.

- Det skal ikke være pengene til hjemrejsen, det skorter på for den enkelte sømand, hvis han skønner, at sejladsen vil blive for farlig for ham. Vigtigst er det dog, at rederierne har forpligtet sig til at informere søfolkene om de risikozoner, de skal sejle igennem og om deres mulighed og ret til at rejse hjem, siger Fritz Ganzhorn.

Kapringen af det danske fragtskib Danica White den 1. juli i år er den direkte årsag til aftalen. Med den frivillige aftale undgår organisationerne et lovindgreb fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der også er søfartens minister.


Nyhedsoverblik