Søn til afdød patient forsøgte at råbe personale op: - Det var som at løbe panden mod en mur

Ib Sonns mor var indlagt på Nykøbing F. Sygehus, men blev kvalt i sondemad. Flere gange forsøgte han forgæves at komme i dialog med personalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var som at rende panden mod en mur.

Sådan lyder det fra Ib Sonn i Retten i Nykøbing Falster, når han beskriver, hvordan han gentagne gange forsøgte at henvende sig til personalet vedrørende behandlingen af hans mor, Tove Sonn.

Tove Sonn
Læs også
Tove blev kvalt i sondemad på sygehus - nu er afdelingssygeplejerske i retten
Tove Sonn
Læs også
Tove blev kvalt i sondemad på sygehus - nu er afdelingssygeplejerske i retten

Ib Sonn oplevede ikke, at der var ikke nogen dialog om Toves behandling, og når han forsøgte at gøre personalet opmærksom på problemer med hans mors behandling fik han at vide, at han bare kunne klage.

Kun afdelingssygeplejesken er tiltalt

I retssagen er det afdelingssygeplejersken, der er tiltalt for forsømmelse i forbindelse med behandligen af 76-årige Tove Sonn. 

Sønnen, Ib Sonn, har også meldt det øvrige personale til politiet, men anklagemyndigheden har ikke rejst tiltale mod andre end afdelingssygeplejersken.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at en afdelingssygeplejerske bliver stillet til ansvar for det hele, hvorimod alle dem, der har udført arbejdet, er fuldstændig fritaget for anklager. Det synes jeg, er utroligt, at én eneste person, der på ingen måde har deltaget i den daglige pleje, skal tage hele skraldet for, hvad andre har begået, siger Ib Sonn til TV2 ØST.

Søn har passet sin mor i 18 år

Tove Sonn var efter en række hjerneblødninger delvist lammet. Hun var sengeliggende, kunne ikke spise almindeligt og måtte derfor modtage sondemad.

quote De lyttede slet ikke til hvad vi som pårørende sagde

Ib Sonn, mor til afdøde Tove Sonn

Ifølge sønnen har moren været pasningskrævende i 18 år, og alle årene har Ib Sonn boet med sin mor. Ib Sonn er selv ufaglært sygehjælper og arbejder i hjemmeplejen.

Han lavede både hygiejne, mad, personlig pleje – og så gav han sondemad.  Både til moren og til andre i arbejdsøjemed.

Måtte ikke få sondemad for hurtigt

Det var de samme retningslinjer, Ib Sonn kendte til, som Tove Sonn fik sondemad efter. Hjemmeplejen gav hende mad fem eller seks gange i døgnet, og ellers var det Ib eller Tom, som er Ib's partner, der gav det. Han fulgte med i, at hun fik maden korrekt, ellers brokkede han sig. Hvis de gav det for hurtigt eller hvis hun lå for langt nede.

En gang er det sket, at hun har fået maden for hurtigt, hvor det gik i lungerne og hun fik lungebetændelse.

Hun sad op i en 45 grader stilling hele tiden, ellers kunne hun ikke få vejret grundet sin lammelse. Hun sad også op og sov om natten. Hun sad i den samme stilling, som hun fik mad i. Og så blev hun lejret med forskellige puder.

Fik det dårligere under indlæggelse

Selvom Tove Sonn var delvist lammet, ikke havde et sprog og ikke selv kunne spise, havde hun ifølge sin søn ikke mistet modet på livet.

Hun var glad for livet, hun grinede meget, de lavede meget sjov med hende, og det gjorde hjemmeplejen også.

Læs også
Kvinde kvalt i sondemad på sygehus - nu har familien meldt det til politiet
Læs også
Kvinde kvalt i sondemad på sygehus - nu har familien meldt det til politiet

Men undervejs i løbet af de 15 dage, Tove Sonn var indlagt på Nykøbing Falster Sygehus blev hendes tilstand værre og værre. En af de gange, Ib Sonn besøgte sin mor, lå hun næsten helt nede med hovedet.

Han hev fat i en sygeplejerske og sagde, at hun ikke kunne tåle at ligge ned. Sygeplejersken sagde det gør vi altid, for vi vil ikke have at hun får tryksår.

Da Ib Sonn senere igen besøgte sin mor, fik han at vide, at der var fare for organstop. Hendes nyretal var meget høje og kroppen var belastet. Personalet sagde til ham, at de ikke vidste, hvad der var galt.

Personalet lyttede ikke til de pårørende

Flere gange forsøgte Ib Sonn og hans partner at gøre personalet opmærksomme på, at Tove ikke kunne tåle at ligge ned og ikke måtte få sondemaden for hurtigt, da hun i værste tilfælde ville kunne blive kvalt i det.

Men personalet fortalte, at de ikke havde tid til, at hun skulle sidde op, fortæller han i retten.

- De lyttede slet ikke til, hvad vi som pårørende sagde.

Læs også
Styrelse kritiserer sygehus efter dødsfald: - Sådan noget må ikke ske
Læs også
Styrelse kritiserer sygehus efter dødsfald: - Sådan noget må ikke ske

Personalet sagde, at hvis han var utilfreds med noget, så kunne han bare klage. Der var ingen lydhørhed. ”vi gør det så godt vi kan, sagde de”.

Han brokkede sig også, når de sagde, at de ville stoppe behandlingen med ilt og antibiotika mod lungebetændelse.

Fik at vide, at han selv kunne give sin mor mad

Ib Sonns partner, Tom, havde set, at der var en sygeplejerske, der havde givet hende maden alt for hurtigt.

 
  Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Efterfølgende ringede en sygeplejerske til Ib. Hun sagde, at hvis de var utilfredse, var de velkomne til at komme ned og give hende maden selv.

quote Jeg kaldte det for dødsgangen

Ib Sonn, mor til afdøde Tove Sonn

Gjorde du det så, blev Ib spurgt i retten?

- Nej. Det kunne jeg jo ikke fem gange i døgnet, siger Ib.

Samtale med sygehuset efter mors død

Han havde samtaler med forskellige sygeplejersker, sosuer, læger.

Der var en læge, der ville stoppe behandlingen af Tove, men Ib sagde nej.

Ib bliver spurgt i retten, om han bemærkede, at hun var ved at blive kvalt i sondemad i forhold til de sidste observationer, han gjorde af hende.

- Det er svært at sige, hun var jo helt ukontaktbar og dvask.

Om morgenen den 14. februar afgik Tove Sonn ved døden. Herefter fik Ib Sonn og hans partner en samtale med sygehuset, hvor personalet erkendte at have begået fejl. 

- Ja, det glemmer man ikke så let. De sagde, at min mor var en unik patient, og at det her ikke ville være sket, hvis de havde lyttet til os, fortæller Ib.

- Jeg kaldte det for dødsgangen

Forsvarer Thomas Hess-Petersen spurgte Ib Sonn i retten:

Havde du et øgenavn til den her afdeling?

- Ja, jeg kaldte det for dødsgangen.

Tove Sonn blev adskillige gange suget i lungerne, efter at hun havde fået mad. En aften så Tom, at der var blevet suget 400 ml sondemad op af lungerne på hans svigermor.

Den 12. ferbruar ringer han derfor til afdelingssygeplejersken. 

Han klager over sygeplejersken og over deres frustrationer de seneste dage. Hun lover at følge op på sagen. Hun sagde, at hun intet kendte til sagen.

I retten har sygeplejersken forklarede, at hun ikke kender de enkelte patienters forløb.


Nyhedsoverblik