Sneglepåbud får blandet modtagelse

Miljøministerens forslag om et påbud mod dræbersnegle får en blandet modtagelse hos havefolket i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dræbersneglen er ikke en velkommen gæst i de sjællandske haver.

Derfor vil miljøminister Connie Hedegaard nu påbyde haveejerne at udrydde dræbersneglen. Ellers griber det offentlige ind og sender regningen til haveejeren.

- Jeg mener, det er en rigtig god idé. Så vi alle sammen gør en indsats og får dræbersneglene samlet sammen og kommer af med dem, siger tømrer Henning Hansen fra Haveforeningen Slotshaven.

Men det er ikke alle haveejere, der er begejstrede for miljøministerens forslag.

- Jamen, vi mangler jo midlerne og materialerne til at bekæmpe dræbersneglen. Så før Connie Hedegaard anviser os om, hvad vi skal gøre, synes jeg ikke, det er en god idé, siger Lis Olsen, der er formand i Haveforeningen Slotshaven i Holbæk.

 

 

 


Nyhedsoverblik