Sløj start for nyt akutnummer - Karina gav op efter næsten to timers telefonkø

Flere borgere oplevede problemer med at komme igennem på det nye akutnummer i weekenden. Karina Rerup og Stephanie Haagen var iblandt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag ved midnat gik det nye akutnummer i Region Sjælland i luften. Under det nye nummer 1818 samler man blandet andet skadestuen, lægevagten og den psykiatriske akutmodtagelse.

Starten er overordnet gået "rigtig godt", lød det søndag fra Region Sjælland. Det er dog langt fra alle, der er enige. For siden lørdag har TV2 ØST fået en lang række henvendelser fra borgere, der oplevede at blive smidt af eller vente i mere end en time på det nye akutnummer i weekenden. 

En af dem er Karina Rerup fra Bjæverskov. Hun ringede til lægevagten lørdag aften omkring klokken 23.15, da hendes 79-årige mor havde brug for hjælp. 

- Min mor blev opereret onsdag i sidste uge, og det begynder så at bløde fra såret lørdag aften. Det bløder en del, og derfor vælger vi at ringe til 1818, fortæller hun. 

Tip os

Oplever du problemer med det nye akutnummer 1818? Så vil vi gerne høre fra dig. Du kan tippe os her eller skrive til redaktion@tv2east.dk.

Utrygt at ringes forgæves 

Først var meldingen ifølge Karina Rerup, at ventetiden ville være 60 minutter. Så 30 minutter. Så tilbage til 60 minutter igen. 

Da de havde ventet over en time, begyndte Karina Rerup selv at finde på løsninger. Hun forsøgte at rense hendes mors sår og stoppe blødningen med plaster og en ispose. 

- Det var ikke sådan, at vi var bange for, at hun ville forbløde, men det var stadig en utryg situation at stå i, fortæller Karina Rerup. 

Læs også
Travlhed hos ny lægevagt - flere opkald end normalt
Læs også
Travlhed hos ny lægevagt - flere opkald end normalt

Efter 1 time og 48 minutters ventetid og flere skiftende meldinger om deres plads i telefonkøen valgte hun til sidst at lægge på. 

- Jeg synes, det var enormt utrygt. Jeg er hverken sygeplejerske, læge eller indenfor sundhedsvæsnet, og min mor og jeg begynder faktisk på et tidspunkt at snakke om, om vi kender en sygeplejerske eller læge i nærheden, som vi kan ringe til. 

- Vi trængte virkelig til, at der var nogen, der kunne tage hånd om det her og få ro på, fortæller Karina Rerup. 

Røg frem og tilbage i køen

Også Stephanie Haagen fra Gørlev oplevede lang ventetid på 1818, da hun ringede søndag. 

- Jeg forsøgte at ringe til 1818 omkring klokken 20, fordi jeg synes, jeg havde brug for at tale med en læge. Jeg ringer op og får at vide, at jeg har under 30 minutters ventetid, og jeg tænker, at det er okay, fortæller hun og fortsætter: 

- Efter cirka 25 minutter bliver jeg stillet i talkø, hvor jeg er nummer 19, og så går jeg fra at være nummer 19 til at være nummer 20 til at være nummer 18, 17, 19 og så bliver jeg smidt helt ud af talkøen igen og får at vide, at der er de her 30 minutters ventetid. 

Stephanie Haagen opgav at komme igennem til lægevagten efter 35 minutters ventetid og er ærgerlig over oplevelsen.
Stephanie Haagen opgav at komme igennem til lægevagten efter 35 minutters ventetid og er ærgerlig over oplevelsen. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Stephanie Haagen, der for nyligt er blevet mor, opgav til sidst og besluttede sig for at vente til mandag morgen, hvor hun kunne komme igennem til sin egen læge. 

Hun er ærgerlig over, at hun ikke kom igennem til lægevagten, da hun havde brug for det. 

- Når man føler, man har brug for at tale med en læge, og man får at vide, at der er en halv times ventetid, og man så bliver kastet tilbage i køen, så synes jeg, det er utilfredsstillende. Man ringer jo ikke til vagtlægen for sjov, siger hun. 

En forringelse 

Stephanie Haagen har ikke haft lignende oplevelser med den tidligere lægevagt, fortæller hun. 

- Når jeg før har ringet til vagtlægen, så er jeg kommet ret hurtigt igennem. Jeg synes ikke, der har været så lang ventetid. Så jeg synes, det her er utilfredsstillende. Jeg er glad for, at det var mig selv, og ikke min lille datter, jeg havde spørgsmål om, siger hun. 

Læs også
Den nye lægevagt er i luften
Læs også
Den nye lægevagt er i luften

Også Karina Rerup fra Bjæverskov har en helt anden oplevelse af den tidligere lægevagt.

- Jeg har aldrig oplevet det før. Vi håber, vi kan komme tilbage til de forhold, vi havde, før vi røg over på 1818. Altså hvor vi ringede op, og det gik rimeligt nemt med at komme igennem, og hvor vi mange gange kom igennem til en sygeplejerske, der vurderede, om man skulle til læge eller ej. Jeg synes, det fungerede godt, og det gav ro at tale med fagpersonale, siger hun. 

I weekenden oplevede flere borgere lang ventetid på det nye akutnummer.
I weekenden oplevede flere borgere lang ventetid på det nye akutnummer. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Karina Rerup mener, at hendes oplevelse er et eksempel på, at velfærdssystemet ikke er så velfungerende længere. 

- Jeg synes, det er en forringelse. Det er, som om vi giver mere og mere slip på vores velfærdssystem. Det bliver mere og mere sådan, at vi som almindelige borgere selv er nødt til at reagere på ting. Det, synes jeg, er sørgeligt.

Direktør: Skulle være løst nu 

Trine Holgersen, der er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen og dermed den nye lægevagt, fortæller, at de er klar over weekendens udfordringer.

- Vi startede 1818 i fredags, og lørdag aften går det op for os, at der er borgere, der oplever lang ventetid og der oplever at blive kastet af. Og derfor har vi haft en tæt dialog med vores telefonleverandør her i weekenden og har arbejdet på at få løst de her problemer. 

- Det har givet noget ventetid, og det er jeg forfærdeligt ked af på vegne af borgerne, men vi har ifølge vores telefonleverandør fået løst problemet, og det skulle ikke kunne ske igen. Men vi følger det rigtig tæt og er glade for, at der er borgere, der har ringet ind og gjort os opmærksom på, at der har været problemer, siger hun. 

Trine Holgersen er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, som lancerede den nye lægevagt i weekenden. Arkivfoto.
Trine Holgersen er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, som lancerede den nye lægevagt i weekenden. Arkivfoto. Foto: Lars Andersen TV2 ØST

Ifølge Trine Holgersen skulle problemet fra weekenden altså være løst, og de forventer ikke lange ventetider på 1818 fremadrettet.

- Vi har bemandet vores telefoner efter den aktivitet, som er kendt i lægevagten, og det er vores overbevisning, at vi endda har bemandet med lidt ekstra. Så vi forventer ikke forlænget ventetid, siger hun. 



Nyhedsoverblik