Slagelse-projekt breder sig til hele landet

I Slagelse har man oplevet succes med at uddanne unge brandmænd. Nu skal projektet bredes ud til resten af landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ideen med at uddanne unge brandmænd i Slagelse, de såkaldte firebirds, har været en stor succes og nu skal projektet bredes ud til resten af landet.

For ordningen med brandkadetterne er så inspirerende og godt for de unge mennesker og giver endda også færre brande og mindre ballade.

-          Med brandkadetuddannelserne er det lykkedes at bygge bro mellem brandmændene og unge fra lokale boligområder, samt reducere påsatte brande og konfrontationer mellem unge og indsatspersonale. De unge får indsigt i brandmændenes verden og brandmændene får et øget kendskab til de unges miljø, skriver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer i en pressemeddelelse.  

Den store succes bliver nu belønnet med 4,7 millioner kroner i støtte. Pengene skal blandt andet bruges på et landskontor for brandkadetter i Danmark. Det nye kontor vil blandt andet de positive erfaringer fra Slagelse, skriver Dagbladet Køge.

-          De unge, som gennemgår en brandkadetuddannelse, vil kunne påvirke andre unge i retning af en mere forebyggende adfærd, så færre ulykker og brande opstår, ligesom de kan være rollemodeller for kammerater, i skolen og i deres boligområder, forklarer Niels Mørup, der er formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. 


Nyhedsoverblik