Slået med koben under røveri

En 56 - årig mand blev tirsdag morgen overfaldet med et koben på Rørvigvej mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig. Røverne efterlyses af politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 56-årig mand blev tirsdag morgen overfaldet med et koben på Rørvigvej mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig

Overfaldet skete kl. 5.30 ved p-pladsen nær Sparkøbmanden. Manden havde hørt støj ved sin varevogn og gik ud, hvorefter han overraskede to mænd, der var i færd med et indbrud

Han fik fat i den ene, som beskrives som 180 høj, ca. 25 år. Denne mand var iført mørkegrå hættetrøje og blå cowboybenklæder.

Den anden mand er 170 cm høj, ca. 25 år og mørk i huden. Han bar grå hættetrøje, og cowboybenklæder - og denne mand slog den 56-årige flere gange i baghovedet med et koben, så manden faldt om.

Gerningsmændene forsvandt i en bil, der beskrives som mulig japansk, den er blå og var efterspændt en trailer.

Efter overfaldet kørte bilen væk i retning mod Nyk. Sj. og den overfaldne kunne tilkalde ambulance fra sin bopæl. Han  har det efter omstændighederne rimeligt, oplyser politiet i Holbæk.

Politiet søger vidner, der er kommet forbi  området ved Sparkøbmanden på Rørvigvej omkring gerningstidspunktet. Holbækpoliti har tel. 59 43 14 48

 


Nyhedsoverblik