Skuddrama var muligvis planlagt

Det var muligvis et økonomisk mellemværende, der onsdag aften fik to 16-årige drenge fra Holbæk til at skyde en 44-årig mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kilder i Holbæks indvandremiljø forklarer overfor Ekstra Bladet, at en af drengene havde et økonomisk mellemværende med manden. Ifølge politiets sigtelse skød de to drenge manden, da han nægtede at udlevere penge til dem. Det skete onsdag aften omkring klokken 19.30 på parkeringspladsen tæt ved Efess Pizza Bar i Holbæk. De to er sigtet for røveri af farlig karakter, forsøg på manddrab og ulovlig tvang.

Ifølge kilderne i indvandremiljøet skulle de to drenge ligefrem have planlagt at ordne manden. Politiet kan dog ikke umiddelbart bekræfte, at penge skulle have været motivet for at skyde manden.

Drengene blev senere på aftenen anholdt på Københavns Hovedbanegård, og sidder nu varetægtsfængslet på en institution for unge kriminelle. Den 44-årige blev skudt i halsen og den ene balle. Han er dog uden for livsfare.


Nyhedsoverblik