Skuddrama på Falster (Video)

30-årig mand ramt af skud fra haglgevær i ryggen, men overlever. Fem personer er anholdt, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 30-årige falstring er blevet indlagt på sygehuset med skudsår. Ifølge politiet er han uden for livsfare.

Politiet fik lidt over klokken fem i morges to henvendelser om skudepisoder fra to forskellige adresser i Gundslev og Maglebrænde. Den 30-årige blev fundet i Magelbrænde, men er sandsynligis blevet skudt i Gundslev.  Hændelsesforløbet er ikke blevet klarlagt endnu. 

Fem personer som har været involveret i sagen er blevet anholdt på to forskellige adresser. Fire personer i Maglebrænde og en person i Gundslev. Politiet er nu ved at afhøre dem for at finde ud af, hvad der er gået for sig.

- Muligvis er den 30-årige blevet overrasket under et indbrud, men det er for tidligt at sige noget sikkert om endnu, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til ritzau.

Se video fra gerningsstedet herunder:
[video:flv:090408_skud1.flv]

Her ligger maglebrænde:


Nyhedsoverblik