Skolelukning får forældre op af stolene

Nu hvor politikerne vil lukke tre skoler i og ved Nakskov overvejer stribevis af forældre at melde børnene ind i privatskoler og en forældregruppe overvejer at oprette en friskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vestenskov Skole har 235 elever i 0. Til 9. klasse. Den ligner på mange måder Møllemarksskolen og Halsted-Avnede CentralSkole, der også er foreslået lukket. Vestenskov by rummer også en købmand, en børnehave og en SFO. Borgerne frygter for deres lokalsamfund.

- Jeg er meget frustreret og vred. Jeg tror det vil lukke byen, hvis skolen lukker. Det var det vi flyttede herud for, fortæller Lene Christiansen, mor til to elever på Vestenskov Skole.

Hun har med sammen med en otte-ti borgere dannet en udviklingsgruppe, der ser på muligheden for at oprette en friskole i området - eventuelt i skolens lokaler. Og det er meget realistisk for Vestenskov skole skal afvikles i løbet af en årrække, så det vil kunne nås inden skolens elever er flyttet til Nakskov Byskole.Politikerne i Børne- og Skoleudvalget er klar over forældrenes bekymring. De har dog været nødt til at foreslå de ubehagelige lukninger, for at være fremsynede.

- Vi har valgt at lukke de tre skoler, fordi der bliver færre elever, fortæller Tom Larsen, formand for Børne- og skoleudvalget.

Skolelukningsforslaget tages op på et byrådsmøde på torsdag hvor det ventes at blive sendt i høring. Den endelige beslutning om skolelukningerne bliver taget af byrådet i Lolland kommune efter sommerferien.


Nyhedsoverblik