Skoleelever demonstrerer igen

Fortsat uro på Stege skole efter krav om at seks lærer skal overflyttes til andre skoler i Vordingborg kommune

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De store klasser på Stege skole gik atter fredag i demonstration for at undgå at en række lærere på skolen bliver overflyttet til andre skoler i Vordingborg kommune. Dermed fortsætter de demonstrationer, som startede torsdag

Det er faldende elevtal i Stege, der betyder at seks ud af skolens 66 lærere bliver tvangsflyttet til andre skoler.

Der er også vrede blandt skolens lærere og de har aftalt et møde i skolens spisefrikvarter fredag middag

På lærerside skyldes vreden ifølge tillidsmand Conni Jæger ikke, at der sker nedskæringer på skolen. Den skyldes at det hele er sket så hurtigt og overraskende.

- Forleden var der tale om to lærere, nu er tallet vokset til seks og det skaber uro blandt medarbejderne, siger Conni Jæger

Hun forventer, at mødet fredag kun vil vare i frokostpausen - og at det dermed ikke vil udvikle sig til et egentligt fagligt møde, som vil forhindre dagens videre undervisning


Nyhedsoverblik