Skimmelkamp

En ejerskifteforsikring skulle gerne sikre købere mod søvnløse nætter når blækket på kontrakten til den det nye hus er tørt. Men for en kvinde i Korsør, har forsikringen kostet to års kamp og økonomisk kaos.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marianne Bagge-Petersen betalte for to år siden 1,5 millioner for sit hus i Korsør. Og hun valgte at sikre sig ved at blandt andet at købe en ejerskifteforsikring hos Tryg Forsikring. Men det viste sig hurtigt at noget ikke var som det burde være. Tre plader, som kunne udvikle giftig røg under brand, skulle udskiftes. Bag dem væltede det ud med skimmelsvamp. Fra Teknologisk Institut var dommen klar - Huset var fyldt med skimmelsvamp fra gulv til loft i de rum som vi undersøgte. Det var ubeboeligt, siger Seniorkonsulent hos Teknologisk Institut Anne Pia Koch. Seks uger nåede Marianne at bo i huset. Hun har nu i to år kæmpet med Tryg forsikring for at få ejerskifteforsikringen til at dække over et ubeboeligt hus   - Det har været meget hårdt for mig på det personlige plan. Økonomisk har det måske kostet mig op mod en halv million indtil videre, siger Marianne Bagge-Petersen. Tryg Forsikring vil her to år efter sagen begyndte have en ny vurdering af, hvorvidt skimmelsvampen kunne forventes at findes i en bygning af den alder. De tager ikke Teknologisk Instituts erklæringer om det modsatte for gode varer.


Nyhedsoverblik