Skimmel-helvede

En familie i Jyderup har i flere måneder kæmpet med det boligselskab, der ejer deres hus. Huset er nemlig er smækfyldt med skimmelsvamp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sommers opdagede Karina Nielsen, at husets ene børneværelse var angrebet af skimmelsvamp.

- Så vaskede jeg væggene ned, men det kom jo bare tilbage. Så ringede jeg til boligselskabet, siger Karine Skov Nielsen.

Vestsjællands Almene Boligselskab, der ejer familiens hus, bestilte en såkaldt myco-meter undersøgelse. Den viste, at der nogen steder i værelset var op til 10 gange så meget vækst af skimmelsvamp, som der må være.

- Så regner vi jo med, at der kommer nogen fra boligselskabet og ordner det. Men det gjorde der bare ikke, fortæller Karina Skov Nielsen. 

Undersøgelsen blev lavet den 28. November 2007. Først den 21. februar hører familien Nielsen fra boligselskabet.

I et brev skriver de, at der hurtigst muligt - og senest den 1. marts vil være plan for, hvordan skimmelsvampen skal bekæmpes. Den 17. marts var der stadig ikke sket noget.

Direktøren for Vestsjællands Almene Boligselskab kan ikke forklare, hvorfor der går tre måneder fra undersøgelsen blev lavet, til boligselskabet rent faktisk lover at gøre noget ved problemet.

Til gengæld lover han nu, at skimmelsvampen bliver ordnet efter påske.

 


Nyhedsoverblik