Skærpet dom i Slotsbrygge-sag

Torsdag faldt der endelig dom i en stor bedrageri-sag fra Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 33-årig mand fik torsdag skærpet straffen i en sag om millionsvindelsag i forbindelse med luksusbyggeriet Slotsbryggen i Nykøbing Falster.

Retten  i Nykøbing Falster idømte i april den 33-årige halvandet års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk, men manden ankede dommen til landsretten. Og her er den ifølge Lolland-Falsters Folketidende øget til to års fængsel.

Den 33-årige blev dømt fordi han havde købt et større butiksareal på Slotsbryggen ved hjælp af falske bankgarantier.