Skærpet beredskab mod fugleinfluenza

Udbrud af fugleinfluenza i Tyskland og Polen fik mandag Fødevarestyrelsen til at øge beredskabet mod sygdommen i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udbrud af fugleinfluenza i lande tæt på Danmark betyder, at fjerkræ igen skal gå under tag eller i hønsegårde overdækket med net.

I forvejen var der regler om, at fodring og vanding skal ske inde.

Reglerne skærpes over hele landet med virkning fra midnat.

I Polen er der udbrudt fugleinfluenza i flere fjerkræfarme, og i sidste uge blev sygdommen også fundet på en kyllingefarm i et landbrugsområde nord for Berlin i Tyskland.

Dermed er der øget risiko for, at virus kan brede sig til Danmark, og på den baggrund besluttede Fødevarestyrelsens eksperter i samråd med ornitologer fra Danmarks Miljøundersøgelser, at beredskabet skal op på det såkaldte "middel" niveau.

/ritzau/


Nyhedsoverblik