Sjællandsk opbakning til SF-kritik

Den sjællandske SF-formand bakker op om de seneste dages kritik af partiets linje, men han er dog langt fra så skeptisk som sin lollandske kollega.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et vigende medlemstal i lokalforeningen har i dag fået formanden for SF på Lolland, Jørgen "Rassi" Rasmussen til at kritisere, at partiet er med i regeringen.

Kritikken er en opbakning til den kritik, en af partiets "grand old men", Aage Frandsen, fremsatte tidligere på ugen, og den bakkes også op af partiets regionsformand på Sjælland, Niels Brixholm:

- Partidemokratiet, vi kender til, skal simpelthen genindføres. Det betyder meget for folk, hvordan vi gør tingene, siger Niels Brixholm i dag til Ekstrabladet.

Ligesom på Lolland oplever han også en medlemstilbagegang for partiet på Sjælland, men modsat sin lollandske kollega, frygter han dog ikke, at partiet ligefrem lukker.


Nyhedsoverblik