Sidste sidste skoledag

Sommerferien står for døren og skolebørn fejrer i disse dage sidste skoledag. Men på Halsted Skole på Lolland kommer eleverne ikke tilbage efter ferien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De har strejket, skrevet under og protesteret for at beholde deres skole, men beslutningen blev taget og nu er det farvel.

 - Det er en rigtig god skole. Jeg tror det er Lollands bedste skole, siger Benedikte Garcia, der går i 4. klasse på Stormarkskolen.

Om få år vil der være en tredjedel færre skoleklar elever i lolland kommune. Derfor skal tre skoler nu lukkes ned. Alle klasser splittes op, og elever og lærere skal ud på nye skoler.

 - Det bliver nok lidt nyt, for jeg har aldrig prøvet at flytte skole før, siger Emma Sofie Steenholdt, der går i 3. klasse på Halsted-Avnede Centralskole