¨

Sex på rasteplads

Foto: TV ØST

En rasteplads ved Næstved et et kendt tilholdssted for homoseksuelle, der mødes for at dyrke sex. Nu har naboerne fået nok. De tør ikke lade deres børn lege ved rastepladsen.

Rastepladsen ved Klosterskoven i Næstved er mere end almindeligt godt besøgt. Bøsser i hobetal mødes og dyrker sex på toilettet og i skoven.

TV2 ØST har været på rastepladsen tre forskellige dage, og hver gang har vi set eller hørt seksuelle aktiviteter. Flere naboer tør ikke lade deres børn eller børnebørn lege i skoven.

- Det er da ikke rart, at det er så tæt på. Man er præget af det, fordi der ligger brugte kondomer og pornoblade, og man ser mærkelige mennesker komme om aftenen, når man cykler hjem igennem skoven, siger Bettina Christensen, der bor tæt på rastepladsen.   

De seksuelle aktiviteter starter om formiddagen og varer til sent om aftenen. Lene Olsen ejer grillbaren på rastepladsen. Hun har flere gange måtte fjerne kondomer med afføring, der var lagt foran grillbarens dør eller bundet fast på håndtaget.

- Jeg synes det er ulækkert, at jeg skal fjerne deres efterladenskaber. Jeg er ligeglad med folks seksualitet, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg skal fjerne kondomerne efter dem, siger hun til TV2 ØST.

Det er Næstved Kommune, der er ansvarlig for rastepladsen ved Klosterskoven. Borgmester Henning Jensen vil bede kommunens vejfolk om at rydde bedre op omkring skoven, men opfordrer ellers borgere, der føler sig krænket, til at melde det til politiet.

   

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App