Seks års fængsel for knivoverfald

En 24-årig mand skal seks år i fængsel og bliver derefter udvist af Danmark for bestandig, efter at han forsøgte at skære halsen over på en kammerat på åben gade i Nykøbing F. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østre Landsret i Nykøbing F. kendte i denne uge manden skyldig i drabsforsøget på den et år yngre kammerat natten til lillejuleaften sidste år.

De to havde været på besøg hos en kammerat og var på vej hjem, da et gammelt uvenskab mellem dem plusdelig blussede op.

I Skolegade i Nykøbing standsede de deres bil og gik ud på gaden, hvor de kom op at toppes. Her tog den 24-årige en kniv frem og stak sin kammerat så voldsomt i halsen, at pulsåren og flere andre blodårer blev skåret over.

Efter overfaldet havde den sårede kammerat åndsnærværelse nok til selv at ringe 112, og derefter lykkedes det ham også at få fat i en taxa.

Taxachaufføren sørgede for at give manden et klædestykke, som han kunne presse mod halsen for at begrænse blødningen, mens hun kørte ham på hospitalet - og det reddede formentlig mandens liv.


Nyhedsoverblik