¨

Se videoen: Cyklist på storebæltsbroen

00:25

En 26-årig mand prøvede mandag at køre over storebæltsbroen på sin cykel.

Se videoen, hvor en cykelturist mandag prøvede at køre over storebæltsbroen.

Politiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds måtte mandag eftermiddag rykke ud og hente en cyklist, der prøvede at passere storebæltsbroen.

Cyklisten kørte i nødsporet med retning mod Fyn. I videoen øverst i artiklen kan man se, hvordan manden cykler med cykelhjelm og fuld oppakning på højbroen på storebæltsbroen.

Hørte om cyklist i trafikradio

Videoen er filmet af Tommy Helsinghoff fra passagersædet af en bil. Tommy Helsinghoff var på vej hjem til Jylland efter et møde i København. 

- Vi hører i radioen, at der er en cyklist på broen. Det kunne jeg godt tænke mig at få et billede af, fortæller Tommy Helsinghoff, der efterfølgende lagde videoen på facebook med teksten: "Hvad er billetprisen for en cykel?"

- Det var lidt surrealistisk. Det er ikke lige det, man er vant til at se, fortæller Tommy Helsinghoff, der til daglig er kontorelev ved Dansk Metal. Han undrede sig over, hvordan cyklisten overhovedet var kommet igennem betalingsanlægget.

26-årig fra Brøndby Strand

Ifølge politiet var der tale om en 26-årig mand fra Brøndby Strand. Den bløde trafikant blev i meget bestemte vendinger vejledt om, at han ikke måtte cykle på motorvejen. Den 26-årige blev taget med retur til Korsør, og han må nu finde en anden måde at komme over Storebælt på.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App