Sammenstød kan måske undgås

Fredag mistede endnu en bilist livet i et frontalt sammenstød. Men de ulykker kunne muligvis være undgået hvis vi var ligeså langt fremme med trafiksikkerhden som vores svenske naboer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Chaufføren i lastbilen overlevede fredagens sammenstød, men så heldig var den 53-årige mand i den modkørende bil ikke. Den slags uheld går sjældent godt.

- Frontalsammenstød er nogen af de værste. De ender oftest med at nogen mister liver, siger Karina Petersen, som er pressechef i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Og det er blot en af en række direkte kollisioner, som regionen har oplevet de seneste par uger. Facit har ind til videre været to døde, en i livsfare og en hårdt kvæstet. Men sammenstødene på landevejen kunne muligvis være undgået, hvis man havde skelet mere til vores svenske kollegaer.

- Landevejsnettet kunne helt klart bruge en forbedring, og her kunne vi måske skele til vores svenske kollegaer. Der er hvert fald færre der dør pr. indbygger i trafikken derovre, siger Karina Petersen.

Og nu bliver der også kigget over sundet efter inspiration.

- Vi følger hele tiden med i udviklingen i udlandet. I Sverige har man eksempelvis nogle rumlestriber, som gør at man bliver gjort opmærksom på, hvis man er på vej over i den anden vejbane, siger Jacob Jensen (Venstre)

Men derfor kommer vi ikke nødvendigvis til at se dem på regionens veje med det samme.

- Vi kan selvfølgelig ikke gardere os mod alt. Folk må også vise ansvar ude på vejene, siger Jacob Jensen.


Nyhedsoverblik