¨

Rygeloven håndhæves forskelligt

Foto: TV ØST

Siden rygeloven trådte i kraft har der været store regionale forskelle på, hvordan den er blevet håndhævet. I Sønderjylland har Arbejdstilsynet lavet en samlet indsats. Men sådan er det ikke på Sjælland

Selv om de i Sønderjylland og på Fyn har lavet 136 kontrolbesøg i Januar og opdaget at hver sjette virksomhed ikke overholdt loven, har Arbejdstilsynet på Sjælland ikke planer om at følge Sønderjydernes eksempel.

- Der er over 7000 hotel- og restaurantvirksomheder i hele Danmark, og vi kan ikke besøge dem alle sammen på engang, lyder det fra tilsynschef Jens Lauritsen fra Tilsynscenter 2 i Ringsted.

Hos HORESTA, som er brancheorganisationen for blandt andet hoteller og restauranter, er de utilfredse med, at Arbejdstilsynets indsats ikke er ens i hele landet.

- Det er konkurrenceforvridende, hvis der nogen steder bliver slået hårdt ned nu, mens der kan gå lang tid, før det sker andre steder i landet. Det er jo et signal om, at man nogen steder kan blive ved med at bryde loven, som man har lyst til, siger Lone Njor Hulth, Adm. direktør i HORESTA.

De gode resultater fra Sønderjylland og Fyn har dog fået Arbejdstilsynet på Sjælland til at overveje at målrette deres indsats i forhold til rygeloven på samme måde.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App