Røveri mod bowlinghal

Truede sig med jagtgevær og knippel til større pengebeløb i bowlingcenter i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev truet med både et oversavet jagtgevær og en knippel under et røveri natten til søndag mod Mega Bowl på Mellemvang 4 i Holbæk, oplyser politiet.

To gerningsmænd kom kl. 00.55 ind ad en bagdør og beordrede personalet til at lægge sig på gulvet. Herefter tog de et større pengebeløb, inden de gik ud ad den samme bagdør og forsvandt i ukendt retning, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Dan Warming.

Politiet vil meget gerne have hjælp fra eventuelle vidner. De to mænd er udenlandske af udseende. De talte dansk indbyrdes uden accent. Manden med jagtgeværet beskrives som 180 cm, almindelig af bygning, iført maske, lysgrå sweatshirt med hætte. sorte Reebok bukser og mørke kondisko.

Manden med kniplen er cirka 170 cm, spinkel, var iført maske, lysegrå sweatshirt med hætte, sorte bukser og mørke sko. Den ene gerningsmand bar på en mørk/sort rygsæk, som af udseende var buet med et lyst logo bagpå - muligvis Adidas.

 


Nyhedsoverblik