Røver dømt i Næstved

Norsk kvinde invalideret under røvers bilflugt. Torsdag blev røveren idømt tre et halvt års fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre år og seks måneders fængsel, lød dommen over en røver torsdag i Næstved.

Den 28-årige dømte kørte i sommeren 2007 en norsk familie ned på Bilkas p-plads i Næstved under et mislykket røveri. Det skriver sjaellandske.dk.

En norsk kvinde endte under røverens flugtbil og blev slæbt mindst 10 meter hen over asfalten, inden den 28-årige standsede den stjålne bil og stak af til fods.

Kvinden blev så hårdt kvæstet, at hun i dag er invalid. Hun bor på plejehjem.

Manden ankede dommen på stedet. Han nægter sig skyldig i at have pløjet ind gennem en menneskemængde og forvoldt den norske kvinde de voldsomme kvæstelser.


Nyhedsoverblik