Ros til motervejs-rapport

Rådet for større færdselssikkerhed mener at den nye motervejsrapport er både grundig og brugbar

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Transportminister Carina Christensen underkender en rapport fra vejdirektoratet, der siger, at der er kommet flere ulykker på de motorveje hvor fartgrænsen er hævet til 130 km/t. Men Rådet for Større Færdselssikkerhed er begejstrede.

  - Det er god rapport, som er grundigt lavet. Den bør indgå i et fremtidigt beslutningsgrundlag, så man ikke blindt tror, man bare kan sætte hastigheden op. Den dokumenterer det ikke 100 procent statistisk, at der er kommet flere ulykker på 130-veje, men den viser en klar sammenhæng. Det er påfaldende, at det
eneste sted, hvor antallet af dræbte og tilskadekomne stiger, er på 130-strækninger. Alle andre steder falder den, siger dokumentationschef for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Jesper Sølund til Ritzau.

Ifølge rapporten er der sket et fald i trafikuheld på 110 km/t strækningerne, mens antallet af uheld på 130 km/t strækningerne er steget. Trafikministeren underkender rapporten, fordi den kun analyserer en periode på 12 måneder.


Nyhedsoverblik