Kommunerne skal ikke bare have penge, men også friere rammer til at planlægge økonomi.
Sådan lyder det samstemmende fra de røde støttepartier, der kræver et opgør med den omdiskuterede budgetlov.
Det skriver Berlingske.
Beregninger har vist, at kommunerne, siden budgetloven blev indført, har brugt omkring 18 milliarder kroner mindre, end de kunne, såfremt man havde anvendt budgetterne fuldt ud.
- Budgetloven har været helt fundamental for at skade velfærd og sundhed i vores samfund de seneste mange år. Derfor er det fundamentalt for velfærden, at vi tager et opgør med den ødelæggende budgetlov for at få en fornuftig styring af økonomien og en ordentlig brug af skatteborgernes penge, siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, til Berlingske.
Radikale vil give kommunerne håndrækning
De Radikale ønsker ikke at afskaffe loven, men taler dog for at give kommunerne en håndsrækning for bedre at kunne levere den lovede velfærd.
Dermed tegner der sig et politisk flertal for at give kommunerne større økonomisk frihed.
Socialdemokratiet slår i partiets 2025-plan på tromme for at levere bedre velfærd ved "at lade offentlige institutioner bestemme mere og give adgang til flerårige budgetter, så det bliver lettere at lave langsigtede og kloge disponeringer".
Bedre betingelser har allerede været drøftet
Spørgsmålet om at give kommunerne bedre og mere fleksible betingelser ved at ændre budgetloven har ifølge Berlingskes oplysninger allerede været drøftet under de igangværende regeringsforhandlinger.
Netop velfærdspolitikken er et område, hvor partierne er enige om, at der skal afsættes flere penge. Det ventes at koste cirka 20 milliarder kroner og dermed stort set tømme det økonomiske råderum alene at levere den samme service i de kommende år, hvor der bliver markant flere børn og ældre.