Rød blok klarer sig bedst i Østdanmark

Vælgerne i Sjællands Storkreds og i København er mere stemt for den røde fløj end resten af Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Analysefirmaet Capacent Epinion har for Lolland-Falsters Folketidende lavet en meningsmåling om valgets resultat.

Den viser, at vælgerne i Østdanmark - valgkreds Sjælland og Hovedstadsområdet - er tæt på at give rød blok flertal. Socialdemokraterne og radikale står stærkere i Østdanmark end i resten af landet, mens Venstre har mindre opbakning i Østdanmark end i Vestdanmark.

Undersøgelsen har cirka tre procents usikkerhed, og derfor står de to blokke næsten lige men med en overvægt til den siddende regering baseret på VKO´s mandater.

Ny Alliance er fortsat tungen på vægtskålen og kan bestemme, hvem der skal danne regering, skriver avisen.


Nyhedsoverblik