Risikerer livet for at arbejde

Kvinde fra Sorø krydser sporene ved Sorø station for at nå på arbejde i København. Hendes schlerose gør det umuligt at tage trapperne, og elevator er der ingen af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dybt ulovligt, og man kan risikere at miste livet ved det.

Alligevel krydser Tina Ralkov tre gange om ugen sporene ved Sorø station for at komme over til den perron, hvor toget til København holder.

For arbejdet vil hun ikke være foruden.

- Bare den smule, som jeg kan i kraft af mit fleksjob på arbejdet, det vil jeg ikke undvære.
Det vil være at miste min identitet, hvis resten bliver taget fra mig, siger Tina Ralkov, hvis schlerosesygdom gør det stadigt sværere for hende at bevæge sig.

Sorø station er flere gange tidligere blevet lovet en elevator, som kunne hjælpe Tina Ralkov og andre syge eller handicappede sikkert over på perronen. Men elevatoren er til stadighed blevet udskudt.

Nu lyder det så fra formanden for Trafikudvalget, Flemming Damgaard Larsen (V), at der skulle være en ny elevator på vej. Den skulle blive sat op mellem 2009 og 2011.

Tina Ralkov mener, at elevatoren kommer lidt vel sent, men er optimistisk.

- Det er jo bedre sent end aldrig, siger hun.


Nyhedsoverblik