Rekordmange boliger til salg på

Antallet af boliger til salg er det største Realkreditrådet nogensinde har opgjort. Det tager stadigt længere tid at sælge boligen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ingen akut opmuntring til pressede boligejere, der ønsker at sælge. En ny opgørelse fra Realkreditrådet viser, at 55.184 boliger var udbudt til salg ved udgangen af februar måned og deraf ligger de 7.700 her i regionen. Det er det højeste antal, siden den første opgørelse i 2004.

Det høje udbud lægger et fortsat pres på priserne, mens det også tager stadigt længere tid for sælgerne at komme af med deres bolig.

Både parcelhuse, ejerlejligheder og fritidshuse har således længere liggetid end i februar måned sidste år. Der er dog også lidt håb at hente for håbefulde sælgere. Antallet af boliger, der blev fjernet fra salgssiderne på nettet er således steget med syv procent siden sidste år. Men det er ikke nødvendigvis, fordi boligerne er solgt. Det kan også skyldes, at sælgeren har måttet droppe salget og har taget boligen af salgslisten.


Nyhedsoverblik