Regn giver høstarbejdsulykker

Stressede landmænd der pukler for at få høsten i hus og store farlige høstmaskiner er en dårlig cocktail.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af arbejdsulykker i landbruget er steget de senste år og denne sommer er ingen undtagelse.

Landmand Rasmus Wester fra Højby går og venter på at hans korn skal blive tørt igen efter regnen imens står majetærskeren stille.

- Når vi så skal ud og høste igen, så skal det gå stærkt og så er det op og ned af stiger og store maskiner og så kan det godt gå rigtigt galt, siger Rasmus Wester, der selv har været meget tæt på at miste sin hånd i majestærskeren.

- Jeg skulle lige fjerne noget, der havde sat sig fast i maskinen og tromlen kørte stadig og så sad min hånd fast. Heldigvis var min søn med ude, så han kunne løsne den igen, fortæller Rasmus Wester.

I 2003 var der 2952 arbejdsulykke i landbruget - 2 år efter var tallet oppe på 3735 ulykker - en stigning på mere end 26 procent.

En undersøgelse Arbejdsmedicinsk Klink i Herning har lavet viser at stressede landmænd kommer ud for seks gange så mange ulykker som ikke stressede landmænd. Og nogle landmænd betaler med livet.

I år har der allerede været 6 dødsulykker i landbruget i Danmark.

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik