Regioner undersøger Medicals Nordic for manglende test

Journalisering af lyntest fra fyret udbyder endte i en stor bunke papirer. Nu vil regionerne undersøge sagen.

Regionerne vil undersøge, om underleverandøren af lyntest Medicals Nordic faktisk har foretaget det antal coronaprøver, som de har faktureret regionerne for.

Det skriver Politiken.

- Vi har ikke kontrolleret, om de fakturerede antal test faktisk også er det antal test, de har gennemført i den pågældende periode, skriver Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland, til avisen.

Stoppede med at journalisere digitalt

Medicals Nordic var underleverandør for SOS International. De var fra 15. december sidste år en af fire private udbydere, der udførte lyntest på statens regning.

De var en af to, der genvandt opgaven i år. Men blot en uge inde i den nye kontraktperiode blev SOS International fyret, netop på grund af uregelmæssigheder hos underleverandøren Medicals Nordic.

Men SOS International er slet ikke i stand til at redegøre for, hvor mange lyntest lægehuset Medicals Nordic har udført for dem i kontraktperioden.

Ifølge Politiken skyldes det, at underleverandøren stoppede med at journalisere digitalt og gik over til at registrere på papir. Det endte med arkivskabe, der bugnede af titusindvis af A4-sider med sundhedsdata.

Medicals Nordic stod for hovedparten af lyntest

Avisen skriver desuden, at der i en periode i december i indberetningen ikke var forskel på det antal test, Medicals Nordic havde foretaget kun for staten, og dem de havde foretaget for erhvervskunder.

Virksomheden afviser, at den har faktureret SOS International og regionerne for test, der allerede var betalt af erhvervskunder.

Medicals Nordic stod ifølge Politiken for langt hovedparten af de mindst 11.000 daglige lyntest, SOS International havde forpligtet sig til at kunne levere til det offentlige.

Flere medier havde i dagene op til fyringen af SOS International 7. februar berettet om sikkerheds- og hygiejneproblemer. Det blev også beskrevet, hvordan borgeres cpr-numre og sundhedsdata blev behandlet over beskedtjenesten WhatsApp.

Ifølge B.T. brugte de ansatte på testcentrene deres private telefoner til at fotografere sundhedsdata for derefter at dele dem med hinanden i interne grupper på WhatsApp. Det betød blandt andet, at medarbejderne også havde adgang til de følsomme oplysninger på deres telefon, når de ikke længere var ansat.