Regionen rigt repræsenteret på pengesedler

Broer og danefæ danner motiverne på nye pengesedler fra 2009

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kunstneren Karin Birgitte Lund, som skal stå bag motiverne på nationens nye pengesedler, har haft et godt øje til det sjællandske kulturlandskab.

Hendes oplæg tager udgangspunkt i kendte danske broer og danefæ. 1000 kronesedlen prydes af Storebæltsbroen, som binder Fyn og Sjælland sammen, samt Solvognen, bronzealderklenodiet fundet i Trundholm mose i Odsherred.

Dronning Alexandrines Bro, som forbinder Møn og Sjælland, er motivet på den kommende 100-kroneseddel, mens det tilhørende danefæ ligeledes stammer fra de kanter; en bronzespand fundet i nærheden af Ulvsund.

Om valget af Karin Birgitte Lund udtaler nationalbankdirektør Torben Nielsen:

- Karin Birgitte Lund viser i sit idéoplæg broer som bindeled ikke alene mellem landsdelene, men også mellem fortid og nutid. Oplægget indeholder fornemme naturalistiske kvaliteter, og hendes fine streg og klassiske udtryk vil gøre sig flot på de kommende pengesedler.

Se sedlerne her:


Nyhedsoverblik