Regionale kiks er hårdt ramt af høje hvedepriser

Kikseproducenten Bisca i Stege er under hårdt pres på grund af de stigende kornpriser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det har indtil videre kostet Bisca et  tocifret millionbeløb, at priserne på hvede er steget. Det skriver Børsen.

- Sidste år skete der det, at mange af os var tre uger på sommerferie, og da vi kom tilbage i august, var der sket noget meget fundamentalt på en række råvarekomponenter, der var steget kraftigt i pris, siger administrerende direktør i Bisca, Leif Bergvall Hansen.

- Vi har i de seneste år set væsentligt stigende råvarepriser, og der er intet i min bog, der indikerer at det er ovre, siger leif Bergvall Hansen.

Bisca, der har sit hovedsæde i Stege på Møn, leverer omkring 75 procent af sine kiks og kager til lande i Norden. I den kommende tid vil firmaet dog forsøge at gøre sig mindre afhængige af det nordiske marked og blandt andet producere mere til vores tyske naboer.