Region Sjællands vagtcentral om nytårsskader: Vi er sluppet billigt

På vagtcentralen i Region Sjælland har man oplevet et lille fald i antallet af fyrværkeriskader. Samtidig er skaderne ikke så alvorlige, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ambulancerne er rykket ud færre gange nytårsnat i Region Sjælland en sidste år.

Det viser Region Sjællands opgørelse for det forløbne døgn.

I alt er ambulancerne i regionen rykket ud 106 gange mod 155 sidste nytårsaften. Heraf var 8 fyrværkeriskader. 

quote Vi har været meget forskånede i forhold til alvorsgraden af skaderne

Benny Jørgensen, præhospital direktør, Region Sjælland

Samtidig er det ikke så alvorlige skader, som det kunne have været, ifølge præhospital direktør Benny Jørgensen for Region Sjællands vagtcentral.

- Vi har været meget forskånede i forhold til alvorsgraden af skaderne, siger han og melder om, at en af de mest alvorlige skader med fyrværkeri i år, er en person, der har fået en flænge i tommelfingeren.

- Det betyder ikke, at der ikke er nogen, der er kommet til skade eller har ondt. Det er der. Men det er billigt sluppet i forhold til, hvordan det kunne se ud, siger Benny Jørgensen til TV ØST.

Artiklen fortsætter under billedet

Benny Jørgensen, præhospital direktør, Region Sjælland.
Benny Jørgensen, præhospital direktør, Region Sjælland.

Ikke kun faldet i antallet af udrykninger overrasker den præhospitale direktør.

Det mere atypiske denne nytårsaften og nat har været den måde, udrykningerne er faldet på.

- Over halvdelen af udrykningerne, vi havde på hele det døgn, er sket mellem midnat og klokken tre om natten. Det er lidt atypisk, at der ikke var så mange udrykninger før efter midnat, siger Benny Jørgensen.

Han har selv en mulig forklaring på den fordeling.

- Et forsigtigt bud ville være, at det har noget med vejret at gøre. Altså når det er lidt gråt og tåget vejr, så kan det tænkes, at folk venter til, klokken slår tolv med at fyre fyrværkeri af, og dermed er det også der, at ulykkerne sker, siger han.

 I alt rykkede ambulancer ud landet over 1054 gange nytårsaften mod 1153 gange sidste nytårsaften.

Næstved Sygehus
Læs også
Øjenlæge melder: Ikke alvorlige skader dette nytår
Næstved Sygehus
Læs også
Øjenlæge melder: Ikke alvorlige skader dette nytår

Nyhedsoverblik