Region Sjælland sendt ud i omtælling – nu er resultatet endeligt godkendt

Få stemmer til forskel blandt fem socialdemokratiske mandater udløste en ny fintælling. Optællingen ændrer ikke ved, hvem der er valgt ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et tæt kapløb til regionsrådet i Region Sjælland udløste torsdag en omtælling af stemmerne til de Socialdemokratiske mandater.

Omtællingen, eller rettere fintællingen, som det hedder på fagsprog, blev besluttet som følge af, at fem kandidater på Socialdemokratiets liste stemmemæssigt lå meget tæt, hvilket kunne få betydning for, hvem der skulle have det 15. og sidste mandat, som tilfaldt Socialdemokratiet ved valget til regionsrådet.

quote Hermed kan jeg sige tillykke til mine 40 kolleger i det nye regionsråd

Heino Knudsen (S), formand, Region Sjælland

Der var ingen tvivl om alvoren i omstillingen, da regionsdirektør Per Bennetsen gik ud med nyheden torsdag:

- Det er ikke sjovt for dem, der ikke ved, om de er købt eller solgt, men det kan tippe til begge sider. Derfor er det vigtigt, at vi får talt det helt præcist.

Efter en ny gennemgang af de 152.243 afgivne stemmer til Socialdemokratiet har dog ikke rokket ved det endelige resultat.

14 stemmer til forskel

Det bliver Kenneth Nielsen (S), der i øvrigt er ny mand i regionsrådet, som med 1.197 personlige stemmer, får det sidste mandat.

Det gør han med bare 14 stemmer til forskel fra John Hansen (S), som bliver 1. suppleant.

Kenneth Nielsen er navnlig kendt for sin post som formand for Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening, hvis medlemmer er blevet forgiftet med fluorstoffet PFOS i Korsør, som følge af forurening fra den nærliggende brandskole.

Han valgte at stille op til regionsrådet netop på baggrund af den sag.

Læs også
Omtælling i Region Sjælland: - Det kan tippe til begge sider
Læs også
Omtælling i Region Sjælland: - Det kan tippe til begge sider

- Hermed kan jeg sige tillykke til mine 40 kolleger i det nye regionsråd. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger formand for valgbestyrelsen og regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i en pressemeddelelse om resultatet.

Med omtællingen færdig er det endelige valgresultat godkendt.

På tværs af partier er 20 nye kandidater blevet valgt ind til regionsrådet i Region Sjælland 2022-2025. Få det samlede overblik i fakta-boksen:

Regionsrådet i Region Sjælland 2022-2025

Ny = nyvalgt

A – Socialdemokratiet (15 mandater)

  • Heino Knudsen (50.905)
  • Jorun Bech (4.177)
  • Susanne Lundvald (3.873)
  • Trine Birk Andersen (3.538)
  • Anne Chr. Thilemann (2.815) ny
  • Kirsten Rask (2.746)
  • Dennis A. Jørgensen (1.862) ny
  • Jan Hendeliowitz (1.795)
  • Camilla Aff Bredegaard (1.637)
  • Kathrine Monsrud Ekelund (1.421) ny
  • Felex Pedersen (1.392)
  • Helle Lethmar (1.383) ny
  • Stina Højgaard (1.286) ny
  • René Vejby Kierch (1.221) ny
  • Kenneth Nielsen (1.197) ny


B – Radikale Venstre (2 mandater)

  • Anne Møller Ronex (2.134)
  • Jeppe Fransson (1.165) ny


C – Det Konservative Folkeparti (5 mandater)

  • Christian Wedell-Neergaard (6.096)
  • Helge Adam Møller (6.024) ny
  • Tina-Mia Eriksen (2.275) ny
  • Lars Lindskov (1.590) ny
  • Helle Laursen Petersen (1.377) ny


D – Nye Borgerlige (2 mandater)

  • Githa Nelander (2.290) ny
  • Thomas Vesth (1.101) ny


F – SF – Socialistisk Folkeparti (3 mandater)

  • Tina Boel (6.461)
  • Maja Roesen (1.237) ny
  • Jette Leth Buhl (1.226) ny


O – Dansk Folkeparti (2 mandater)

  • Jan Herskov (2.359)
  • Gitte Simoni (1.012)


V – Venstre, Danmarks Liberale Parti (10 mandater)

  • Jacob Jensen (18.931)
  • Kirsten Devantier (3.239)
  • Anders Koefoed (3.149)
  • Dorthe Adelsbech (2.904) ny
  • Camilla Hove Lund (2.461)
  • Flemming Damgaard (1.961)
  • Jens Ravn (1.818)
  • Lone Mortensen (1.726) ny
  • Ali Ünsal (1.537) ny
  • Jacob Panton (1.462) ny


Ø – Enhedslisten – De Rød-Grønne (2 mandater)

  • Bruno Jerup (1.095)
  • Carli Hækkerup (573) ny


Nyhedsoverblik