Region Sjælland opretter krisetelefon til borgere efter skyderi i Field's

Region Sjælland har oprettet en krisetelefon, som borgere kan kontakte, hvis de har brug for professionel krisehjælp efter søndagens skyderi i storcenteret Field's på Amager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Psykiatrien i Region Sjælland har oven på søndagens skyderi i Field's oprettet en krisetelefon. Her tilbyder de professionel hjælp med en psykiatrisk sygeplejerske til at håndtere reaktioner, som skulle opstå i kølvandet på den voldsomme hændelse. 

Ifølge regionen har de modtaget omkring 30-40 henvendelser fra borgere efter skudepisoden søndag.

quote Det, vi kan hjælpe med, er, at lytte og vurdere, om de reaktioner de (borgerne) har efterfølgende, er inden for det, der er normalt.

Dorthe Juul Lorenz, vicedirektør, Psykiatrien Region Sjælland.

Beredskabet i Psykiatrien Region Sjælland er henvendt til de borgere, som er direkte berørte af hændelserne eller er pårørende til direkte berørte.

Krisetelefonen er døgnbemandet og kan kontaktes på 61 50 70 36.

- Det, vi kan hjælpe med, er at lytte og vurdere, om de reaktioner de (borgerne, red.) har efterfølgende, er inden for det, der er normalt, når man bliver udsat for sådan en voldsom hændelse. Så kan vi rådgive dem og give gode råd i forhold til, hvordan de skal gebærde sig, og hvordan de kan klare sig i de kommende dage og eventuelt også, hvor de kan få mere hjælp, siger vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland Dorthe Juul Lorenz.

Røde Kors har også hjælpelinje

Vurderer Psykiatrien Region Sjælland ud fra telesamtalen, at der er behov for, at borgeren får en fysisk samtale med psykiatrien, har de mulighed for at tilbyde det i den psykiatriske akutmodtagelse, der ligger tættest på borgeren.

Læs også
Politikredse hjælper Københavns Politi efter angreb i Field's
Læs også
Politikredse hjælper Københavns Politi efter angreb i Field's

Er du selv berørt af situationen, har du også mulighed for at få hjælp ved at kontakte Røde Kors’ hjælpelinje på tlf. 35 29 96 60.

Hvis du har været ude for en ekstraordinær hændelse, har Region Sjælland en folder, som du kan finde her

Psykiatrien Region Sjælland vurderer behovet for krisetelefonen i de kommende dage.

- Foreløbigt vurderer vi de hændelser, vi får, og i hvor høj grad det bliver anvendt, og så kan vi i løbet af ugen se, om der er behov for at bibeholde det, eller om vi skal overgå til den almindelige akutte funktion, som vi jo altid har døgnet rundt i forbindelse med arbejdet i vores akutmodtagelser, siger Dorthe Juul Lorenz.


Nyhedsoverblik