Region Sjælland om akut hjælp til Holbæk Sygehus: - Det giver et pusterum til personalet

Region Sjælland har i dag besluttet at Holbæk Sygehus har brug for akut hjælp og igangsat tre initiativer, der skal aflaste Medicinsk Afdeling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Holbæk Sygehus – især medicinsk afdeling – har været ramt af overbelægning og dårligt arbejdsmiljø.

Nu er Region Sjælland klar med førstehjælp til Holbæk Sygehus, som både har fået påbud fra Arbejdstilsynet og Patientstyrelsen.

- Holbæk Sygehus, Medicinsk Afdeling, er i en kritisk situation, hvor det er brug for en indsats her-og-nu, der giver et pusterum til afdelingen, som giver lidt mere ro på og fastholder de nuværende medarbejdere, siger Jacob Jensen (V), der er 2. næstformand i Region Sjælland til TV ØST.

quote Det er første gang, vi hører det her. Det er bestemt positivt. Det eneste, der kan løse problemet her, det er at mindske patientflowet

Beda Pauly, overlæge på Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Tre initiativer skal lette presset på Medicinsk Afdeling

Region Sjælland har igangsat tre hurtige initiativer, der skal lette presset på Holbæk Sygehus.

Regionen har blandt andet nedsat en tarsk force, der skal holde skarpt øje med udviklingen på Holbæk Sygehus og søge dialog med fagforeningerne, som FOA og Dansk Sygeplejeråd. Dertil anbefaler Regionsrådet at reservere 2,5 millioner kroner i budget 2018 til anlægsaktiviteter på Holbæk Sygehus, så disse aktiviteter kan igangsættes med det samme.

Det tredje initiativ handler om at justere optageområdet og oprette midlertidige sengepladser på Sjællands Universitetshospital.

Ifølge Venstres Jacob Jensen er det alle initiativer, der kan implementeres relativt hurtigt.

- Det at man ændre på optageområdet og justerer på patienter fra Lejre og Roskilde, der ikke længere skal på Holbæk Sygehus, men søge over på Universitetshospitalet, gør jo aktuelt, at der fra dag 1 kommer mindre pres på afdelingen.

Overlæge: Det er første gang, vi hører det her

Ifølge Beda Pauly, der er overlæge på Medicinsk Afdeling, har personalet brug for, at der kommer færre akutte indlæggelser.

quote Vi er ikke ude i, at man skal skubbe patienterne rundt i systemet for at skubbe problemet videre

Jacob Jensen (V), der er 2. næstformand i Region Sjælland

- Det er første gang, vi hører det her. Det er bestemt positivt. Det eneste, der kan løse problemet er at mindske patientflowet. Spørgsmålet er, om det er i tilstrækkeligt omfang, siger Beda Pauly.

Han har endnu ikke hørt præcis, hvilke patienter det drejer sig om, og hvor mange patienter, der sendes videre til Sjællands Universitetshospital.

Region Sjælland forsikrer: Der arbejdes også langsigtet

Jacob Jensen fra Region Sjælland forsikrer dog, at der også arbejdes på løsninger på den lange bane.

- Vi er ikke ude i, at man skal skubbe patienterne rundt i systemet for at skubbe problemet videre. Vi sikrer, at vi ikke bare flytter problemet, men at der på nuværende tidspunkt er den mulighed på Universitetshospitalet i Køge med de fysiske rammer, man har dernede, siger Jacob Jensen.

- Samtidig laver vi en gennemgående analyse, der gerne skulle give en bedre fordeling på sigt og en kapacitetsudvidelse på sigt.

Den samlede analyse, som Region Sjælland har søsat, skal pege på områder, hvor der kan sættes ind med løsninger på kort såvel som på længere sigt. De foreløbige resultater skal foreligge inden sommeren. Løsningsforslagene vil blandt andet omhandle interne arbejdsgange og flaskehalse samt samarbejdet med kommuner og almen praksis.

De tre initiativer fra Region Sjælland