Region Sjælland: Ny budgetaftale - styrker beredskab i yderområder

Region Sjællands budget for 2021 er på plads, fortæller regionsrådsformand Heino Knudsen (S) på et pressemøde. Alle partier er med i aftalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) har her til eftermiddag præsenteret Region Sjællands budget for 2021 på et pressemøde. Han var flankeret af regionsrådsmedlemmer fra alle partierne, da aftalen er indgået bredt mellem samtlige partier i regionsrådet.

quote Vi skal ikke ud i store tilpasninger og dermed store fyringsrunder i vores organisation

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand, Region Sjælland

- Det er en historisk dag for Region Sjælland i dag. Samtlige partier er med i en budgetaftale 2021. Og uden at sige for meget, kan jeg godt sige, at det ikke er hvert år, det er sket i Region Sjællands historie, indledte Heino Knudsen og takkede de andre partier for samarbejdet om aftalen.

atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Sag om bestikkelse i Region Sjælland ender i Højesteret
atea_ballerup_bygning_hr.jpg
Læs også
Sag om bestikkelse i Region Sjælland ender i Højesteret

Regionsrådsformanden fortsatte med at fortælle, at den nye aftale sikrer stabilitet og ro i regionens organisation.

- Selvom vi prioriterer en række vigtige indsatser, så følger de indsatser den retning, vi har lagt. Det betyder, at vi ikke skal ud i store tilpasninger og dermed store fyringsrunder i vores organisation, lød det fra Heino Knudsen, der refererede til budgetaftalen fra for to år siden, der betød flere fyringer i regionen.

Prioriterer det nære sundhedsvæsen

Region Sjællands årlige budget er på cirka 20 milliarder kroner. Og de skal blandt andet bruges på at styrke et nært og trygt sundhedsvæsen.

- Vi styrker blandt andet vores akutberedskab med flere frivillige 112-akuthjælpeordninger og også med flere nødbehandlerbiler. Altså de steder, hvor ambulancen har allerlængst til vores borgere i dag, der går vi ind og investerer i borgerne nu, fortæller Heino Knudsen.

- Så er det klart, at der er nogle store områder; psykiatri og lighed i sundhed er områder, vi også har fokus på i det her budget, fortsætter han.

Region Sjællands fremhævede initiativer i budgetaftalen for 2021

Der prioriteres samlet ca. 145 mio. kr. i nye midler til sygehusene i budgetaftalen med
følgende bevillinger:

  • Høreapparater på 5 mio. kr.
  • Rammeløft til Sjællands Universitetshospital til flytteomkostninger på 25 mio. kr. i
  • 2021 stigende til 80 mio. kr. i 2024
  • 4 yderligere socialsygeplejersker til 2,8 mio. kr.
  • Sygehusenes arbejde med perspektiv 20-23 finansieres med 10 mio. kr. i 2021
  • Potentialet i Perspektiv 20-23 forventes at betyde, at sygehusene kan få frigjort 30-
  • 60 mio. kr. til sygehusenes prioritering
  • Psykiatriens drift styrkes med 69 mio. kr. ift. 2019
  • Logistikken omkring værnemidler m.v. styrkes med 3 mio. kr.

 

Der prioriteres samlet ca. 60 mio. kr. til anlæg, forskning og øvrige projekter på
sygehusområdet;

  • Forskningsfyrtårn inden for kræftkirurgi 5 mio. kr. i 2021-2023 samt 2 mio. kr. i
  • anlæg
  • Ændret organisering af høreapparatområdet på 5 mio. kr. i anlæg
  • Anlægsmidler til lægeuddannelsen på i alt 22,8 mio. kr.
  • Anlægsmidler til Holbæk Sygehus på i alt 25 mio. kr.

 

Der prioriteres derudover 12 mio. kr. i nye midler til videre arbejde med udviklingen af et
mere nært sundhedsvæsen med følgende bevillinger:

  • Pulje på yderligere 2 mio. kr.
  • Fri nedsættelsesret til fodterapeuter 0,7 mio. kr.
  • Et robust akutberedskab 5,2 mio. kr.
  • Medicinbokse på 2,3 mio. kr.
  • Opsporing af hepatitis C 1,5 mio. kr.

 

Grøn omstilling og klima 6,5 mio. kr
 

I aftaleteksten står der blandt andet, at psykiatriens drift styrkes med 69 millioner kroner i forhold til 2019.

Også forskningen bliver styrket i Region Sjællands nye budget, lyder det. Lægeuddannelsen udvides desuden med en investering på 20 millioner kroner.

Sparekniven i næste års budget falder blandt andet på konsulenter og administration, hvor Region Sjælland vil spare 24 millioner kroner.


Nyhedsoverblik