Region køber ny bus: Lokal undersøgelse for brystkræft reddes

Region Sjælland vil fremover fortsætte med at tilbyde mammografi-screeninger foretaget i busser i store dele af regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med en ny bus og investeringer i moderne røntgenudstyr til at foretage brystmammografi vil politikerne i Region Sjælland nu redde ordningen.

På den måde kan kvinder slippe lange køreture rundt i regionen, når de skal screenes for brystkræft.

Men den endelige beslutning i regionsrådet mangler stadig. Både regionens sygehusudvalg og forretningsudvalget har dog i enighed bakket op om forslaget.

quote Der bliver bedre dækning ude lokalt

Annemarie Knigge (S), formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud

- Alt det, vi kan lave, hvor kvinderne bor, det skal vi gøre lokalt. Vi opfatter det som en stor fordel, at vi bibeholder det decentrale tilbud, siger Annemarie Knigge (S), formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud under Region Sjælland.

Region Sjælland har i dag tre særlige busser, men busserne er ikke særlig godt vedligeholdt, og udstyret er ved at blive gammelt. Den ene bus er helt ude af drift, og derfor vil borgerne opleve det som en forbedring, vurderer Annemarie Knigge.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Sådan skal undersøgelserne for brystkræft foretages i fremtiden. Grafikken er fremstillet til regionsrådet i Region Sjælland.
Sådan skal undersøgelserne for brystkræft foretages i fremtiden. Grafikken er fremstillet til regionsrådet i Region Sjælland. Foto: Jacob Vind / Region Sjælland

- Som det er nu, så kommer borgerne kun til at opleve, at systemet bliver bedre. Der bliver bedre dækning ude lokalt, og patienterne vil opleve en bus, der kan undersøge mere, end tilfældet er i dag, siger Annemarie Knigge. 

Skal undersøges hvert andet år

Alle kvinder mellem 50 og 69 år skal hvert andet år have et tilbud om at få undersøgt brysterne for brystkræft. Undersøgelsen tager ti minutter for den enkelte kvinde.

Regionsrådet har flere gange haft forslag til ændringer af mammografiordningen, men har flere gange sendt dem tilbage til udvalget. I stedet ville man i forslagene lave flere undersøgelser på Ringsted Sygehus.

100223_Mamografi.jpg
Læs også
Mammografibusser kan være fortid
100223_Mamografi.jpg
Læs også
Mammografibusser kan være fortid

- Løsningen med en ny bus og flere lokale undersøgelser kommer til at koste ni millioner kroner og også lidt mere i drift hvert år. Men det er den bedste løsning, siger Annemarie Knigge og tilføjer: 

- Det billigste ville være, hvis alle kvinder skulle rejse til Ringsted, hvor screeningen foregår i øjeblikket. Men det ønsker vi ikke politisk.


Nyhedsoverblik