- Det har potentiale.
- Alt er kærkomment.
- Det kan kun gå for langsomt.
- Det er et gode for borgerne.
Sådan lyder nogle af reaktionerne på regeringens sundhedsudspil, der her til morgen blev fremlagt på et pressemøde. Røsterne er både forventningsfulde, glade og kritiske.
Det tager vi gerne imod
Sundhedsudspillet lægger op til at lave 20 såkaldte nærhospitaler i hele landet - heriblandt i Kalundborg, Næstved og i Nakskov.
- Der er flere gode elementer i udspillet, som har potentiale til at skabe et sundhedsvæsen med bedre sammenhæng for patienterne. Dét er der hårdt brug for, siger Klaus Lunding, der er formand for Danske Patienter.
Det er de borgere, som TV2 ØST har talt med i Nakskov i dag, enige i.
- Jeg håber, det kan give os nogle bedre vilkår. De har jo taget alt fra os, og vi har dårligt en læge, så alt er kærkomment. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne få flere tilbud her, siger Bitten Danbard.
- Det er et problem at rejse langt for banale behandlinger. Selvfølgelig skal vi have nogle specialhospitaler med faglighed, men det er en god ide at få et slags hospital her, for der er mange ældre her, som har svært ved at rejse, siger James de la Motte.
- For mig lyder det fantastisk, at de ældre kan komme her til kontroller i stedet for at køre rundt til forskellige sygehuse i regionen. Det vil betyde rigtig meget for mange, for nogen har flere kroniske sygdomme og skal flere steder, siger Mette Bødker Nielsen, der er frivillig på Sundhedscenteret i Nakskov.
Sundhedshuse versus nærhospitaler
Ideen om at have en række tilbud tæt på patienterne findes allerede i flere sundhedshuse i regionen, blandt andet i Nakskov, hvor man allerede i dag kan tage blodprøver og røntgen, og hvor der i dag også er flere kommunale sundhedstilbud.
Men borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er alligevel meget begejstret for forslaget om nærhospitaler.
- Det kan kun gå for langsomt med at få dem oprettet. Jeg håber, udspillet går igennem, for vi ligger langt væk, siger han.
I den anden ende af regionen er borgmesteren i Kalundborg, Martin Damm (V), også positiv. Men i sundhedshuset i Kalundborg kan man allerede hjælpe med mange ting, så han savner at få svar på, hvordan det hele præcist kommer til at se ud.
- Det tager vi gerne imod. Det er især dem, der bruger sundhedsvæsenet ofte, der kan have glæde af, at de ikke skal køre langt, og som ikke alle er lige mobile. Vi har jo et sundheds- og akuthus, som kan mange ting, så i vores tilfælde bliver det måske noget med at lægge nogle flere, nye lag på. Hvilke behandlinger, skal vi drøfte med regionen. Det kan blive et gode for vores borgere, så de ikke skal ligge og køre i bus hele dagen, siger Martin Damm.
Nærhospitalerne er en del af det politiske udspil Tættere på II - Sundhed, uddannelse og lokal udvikling, der her til morgen blev præsenteret på et pressemøde. Regeringen ønsker at sætte fire milliarder af til at oprette de 20 nærhospitaler.
Tanken med nærhospitalerne er, at de skal kunne modtage patienter med behov for ukompliceret diagnostik som røntgenbilleder, blodprøver eller måling af hjerterytme. Patienter med kroniske sygdomme som type 2-diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, der går til kontrolbesøg på sygehuset, og ældre patienter, der har behov for opfølgning, efter de har været indlagt. Der er ikke planer om, at patienter skal indlægges på nærhospitalerne.
Mange gode muligheder
I Region Sjælland ser man mange gode muligheder i udspillet, fortæller Mads Ellegaard Christensen, der er direktør i sundhedsstrategisk planlægning.
- I dag er der busser, der kører borgere fra Nakskov til Rigshospitalet eller sygehusene i Region Sjælland, selv om borgerne bare skal til en kontrolsamtale, der måske varer et kvarter. Det vil vi rigtig gerne undgå, fortæller han.
Det vil være en fordel, hvis der kan være lokale forskelle på, hvordan de forskellige nærhospitaler vil komme til at se ud, alt efter borgernes behov, mener han. Samtidig vil det være en fordel at tænke tele- og videoudstyr ind.
- Måske skal lægen ikke sidde på nærhospitalet fysisk. En kontrolsamtale mellem en læge og en borger, der er midt i et kræftbehandlingsforløb, kan godt fungere over video, hvor lægen sidder på Rigshospitalet, i Køge eller Nykøbing Falster, mens patienten sidder på nærhospitalet i Nakskov, hvor der så måske også vil være en sygeplejerske til stede, som kan hjælpe patienten, hvis vedkommende har nogen spørgsmål efterfølgende, siger Mads Ellegaard Christensen.
Kan blive mere avanceret
På flere sundhedshuse kan man allerede i dag tage blodprøver, røntgen og måle hjerterytme.
- Men man vil måske også kunne opgradere på det område. Det, der ikke kræver en specialuddannet læge, kan sagtens opgraderes, hvis der sættes penge af til det, så man eksempelvis kan få taget nogle mere avancerede blodprøver på stederne, fortæller Mads Ellegaard Christensen.
Holger Schou Rasmussen håber også, at der nu kommer nogle drøftelser om, hvordan man kan sikre, at kommuner og regionen taler sammen om, hvordan man samarbejder, så borgerne ikke havner mellem to stole.
- Vi er glade for de funktioner, vi allerede har her i vores sundhedshus, og vi er meget glade for, at der kommer endnu flere tilbud. Det betyder meget, at vi ikke skal køre folk i busser til sygehuset for noget, der tager fem minutter. Det glæder mig, at man nu har udpeget Nakskov som et sted, hvor man kan mere, siger han.
Danske Patienter mener også, at det er fornuftigt at rykke nogle behandlinger tættere på patienter med kroniske sygdomme som diabetes og KOL, så de slipper for lang transport i en hverdag med begrænset overskud.
- Men vi er selvfølgelig optaget af, at det ikke sker på bekostning af kvaliteten i patienternes behandling. Det må for alt i verden ikke være første skridt til at rulle specialiseringen tilbage, siger Klaus Lunding.
Sikre, at det ikke er en ny silo
Overordnet set mener Danske Patienter, at der er lagt nogle gode spor med udspillet. Det hele afhænger dog af, hvordan det konkret kommer til at se ud.
- Hvordan skal nærhospitalerne ledes, hvordan skal de hænge sammen med sundhedsklyngerne, og hvordan vil man sikre, at det ikke bare bliver en ny silo, hvor patienterne farer vild? Det bliver afgørende spørgsmål i udmøntningen af regeringens forslag, som patient- og pårørendeforeninger ser frem til at bidrage til, siger Klaus Lunding
Også FOA mener, at der er gode tiltag i udspillet, men savner svar på flere spørgsmål
- Nu er grundtankerne om et sundhedsvæsen tættere på borgeren på plads, men jeg savner en konkretisering af, hvad sundhedshusene eller nærhospitalerne skal kunne, siger Torben Hollmann, der er sektorchef i FOA.
Hvad med personale?
Samtidig savner FOA konkrete løsninger på de store rekrutteringsproblemer af sundhedspersonale, blandt andet social- og sundhedsassistenter.
- Der skal jo være noget personale i de her nærhospitaler – og vi mangler stadig at se, hvad regeringen vil gøre for at uddanne flere på eksempelvis social- og sundhedsskolerne, siger Torben Hollmann.
Sundhedsstyrelsen skal nu beskrive de konkrete opgaver, der fremover kan løses på et nærhospital, og hvilke patientgrupper de retter sig mod. Dette vil danne grundlag for regeringens endelige samlede sundhedsudspil, der ventes senere i år.