Regeringen sætter finansiering af nærhospitaler på pause

Nærhospitalspulje holdes i ro, indtil en strukturkommission er kommet med et bud på fremtidens sundhedsvæsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Finansieringen af 25 nærhospitaler, som blev præsenteret sidste år i forbindelse med en sundhedsreform, sættes midlertidigt på pause.

Det skriver Politiken.

Regeringen vil først begynde at udmønte 3,5 milliarder kroner til nærhospitaler, når en strukturkommission finder ud af, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen.

- Det her handler ikke om, at der ikke skal være nærhospitaler. Det handler om, at vi skal sørge for at tænke etablering af nærhospitaler sammen med fremtidens organisering af vores sundhedsvæsen.

- Alt andet vil være uansvarligt, lyder det fra ministeren.

Kommission udpeges i næste uge

Det var daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som sidste år præsenterede en bred politisk aftale om en sundhedsreform, hvori planerne om nærhospitalerne indgik.

De skulle sikre "et trygt og sammenhængende sundhedstilbud for borgere i hele landet", lød det da.

Læs også
Disse kommuner vil have nærhospitaler - nu begynder slåskampen
Læs også
Disse kommuner vil have nærhospitaler - nu begynder slåskampen

SVM-regeringen nøjes i første omgang med at udmønte 500 millioner kroner til øget hjemmebehandling, skriver avisen.

Efter planen skal strukturkommissionen udpeges i næste uge.

Den har til formål at komme med forskellige bud på fremtidens sundhedsvæsen. Disse bud skal fremlægges næste forår, og så skal en ny organisering vedtages inden sommeren 2025.

KL-formand ærgrer sig

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er kritisk over for, at man nu sætter det hele på pause. Han mener, at regeringen udskyder noget, "som vi ved, vi har brug for", siger han.

Læs også
Ny sundhedsreform på plads - vil oprette 25 nærhospitaler
Læs også
Ny sundhedsreform på plads - vil oprette 25 nærhospitaler

Regeringen møder derimod opbakning fra både De Konservative og SF.

Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), ærgrer sig over at sætte noget på pause, som man allerede er i gang med.

Han udviser dog forståelse for, at det skal passe ind i de næste planer, når man bruger så mange penge.


Nyhedsoverblik