Regeringen afsætter milliard til pressede sygehuse

Et flertal i Folketinget har som led i finanslovsforhandlingerne besluttet at afsætte én milliard kroner til de pressede sygehuse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er for travlt på sygehusene. Der er en pandemi i gang med hundredevis af indlagte, og der er et større efterslæb på behandlinger efter sommerens sygeplejerskestrejke.

Derfor er et flertal i Folketinget er blevet enige om en milliard kroner til trængte sygehuse. Aftalen blev præsenteret søndag aften.

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, og er en særlig coronavinterpakke til de trængte sygehuse.

Aftalen er en delaftale, som er blevet indgået under forhandlingerne om næste års finanslov.

- Det er et vigtigt skridt, som også vil kunne mærkes her i Region Sjælland, hvor vi mangler rigtig meget personale, siger Eva Flyvholm fra Enhedslisten i en pressemeddelelse efter aftalen blev indgået. 

- Tak til Sygeplejerskerne og andre der har råbt op. Vi er ikke i mål endnu, men det er på høje tid der sker noget, for sundhedsvæsnet og plejesektoren brænder. Og lønnen er ekstremt vigtig, hvis der skal rettes op, siger hun.

Milliard på vej

Pakken betyder, at regionerne får en milliard kroner til at afhjælpe presset på de danske sygehuse.

Som led i aftalen afsættes en milliard kroner ekstraordinært til sundhedsvæsenet hen over vinteren. De skal bruges på midlertidige indsatser, hedder det, og det er regionerne, som står for at forhandle, hvad pengene skal gå til sammen med de relevante fagorganisationer.

Læs også
Epilepsihospital aflaster pressede sygehuse på Sjælland
Læs også
Epilepsihospital aflaster pressede sygehuse på Sjælland

Pengene skal blandt andet bruges til at fastholde sundhedspersonale, og skal styrke aktiviteten i sygehusvæsenet til gavn for patienter og personale.

Hurtig adgang for udenlandske læger

En del af aftalen indebærer, at der afsættes midler til, at udenlandske læger, tandlæger og andet sundhedspersonale kan få en kortere sagsbehandling, før de kan arbejde i Danmark.

I øjeblikket kan det tage flere år for en udenlandsk læge at få autorisation i Danmark, hvis vedkommende kommer uden for norden eller EU.

Læs også
Ufaglærte vaccinerer i Region Sjælland: - Vi har brug for alle mand på dæk
Læs også
Ufaglærte vaccinerer i Region Sjælland: - Vi har brug for alle mand på dæk

Partierne bag aftalen vil afsætte 11,3 millioner næste år, og 11,8 millioner i 2023 til at nedbringe sagsbehandlingen af disse sager hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

FAKTA: Det indeholder regeringens coronavinterpakke

Vinterpakken betyder, at regionerne får en milliard kroner til at afhjælpe presset på de danske sygehuse.

Her er punkterne i aftalen:

  • En milliard kroner ekstraordinært til midlertidige indsatser i sundhedsvæsenet hen over vinteren.

Regionerne skal udmønte pengene til at få sundhedsvæsenet igennem en svær vinter. Det er regionerne, som står for at forhandle, hvad pengene skal gå til sammen med de relevante fagorganisationer.

Pengene skal bruges til at fastholde sundhedspersonale, og de skal styrke aktiviteten i sygehusvæsenet til gavn for patienter og personale.

Pengene skal tilgodese alle personalegrupper i sygehusvæsenet. Det understreges, at det ikke er et permanent lønløft til nogle faggrupper, men en midlertidig ordning.

  • I foråret lavede regeringen sammen med en række partier en aftale om, at personer, som har en ekstraindtægt som følge af covid-19, ikke skal modregnes i pension.

Det betyder, at man som pensionist eksempelvis kan arbejde med at teste for covid-19, uden at det bliver modregnet i ens pension.

Den bliver forlænget til og med 2022. I øjeblikket står den til at udløbe 31. december 2021.


  • Der afsættes også midler til, at udenlandske læger, tandlæger og andet sundhedspersonale kan få en kortere sagsbehandling, før de kan arbejde i Danmark.

I øjeblikket kan det tage flere år for en udenlandsk læge at få autorisation i Danmark, hvis vedkommende kommer uden for norden eller EU.

Partierne bag aftalen vil afsætte 11,3 millioner næste år, og 11,8 millioner i 2023 til at nedbringe sagsbehandlingen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.


Kilder: Finansministeriet


Pensionister må beholde pengene

Som et led i aftalen, så kan sundhedspersonale, der har en ekstraindtægt som følge af covid-19, slippe for at blive modregnet i deres pension.

Det betyder, at man som pensionist eksempelvis kan arbejde med for eksempel at teste for covid-19, uden at lønnen skal fratrækkes pensionen. 

Denne ordning bliver nu forlænget til og med 2022. I øjeblikket står den til at udløbe 31. december 2021.


Nyhedsoverblik