Rederi fjerner brændstoftillæg

Det bliver 100 kr billigere at sejle med Mols-Linien over kattegat

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt i stormvejret omkring Mols-Liniens fremtidige ejerforhold bliver det nu 100 kroner billigere at sejle med rederiets færger over Kattegat. Prisfaldet sker, fordi Mols-Linien fjerner det olietillæg, der siden juni har været lagt på billetpriserne på grund af de høje oliepriser. Den seneste tid er olieprisen igen faldet, og rederiet venter fortsatte prisfald på brændstof de kommende måneder, 

Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af rederiet halvårsregnskab for nylig sagde administrerende direktør Preben Wolff, at passagerne ikke har været klar til at betale et brændstoftillæg for at sejle med Mols-Linien - og at rederiet derfor overvejede at fjerne det igen. 

- Vi er overbeviste om, at kunderne vil vende tilbage igen, når vi får priserne ned på et ordentligt niveau, sagde Preben Wolff til RB-Børsen. 

Tirsdag satte en række investorer en aktiepost på 60 procent af Mols-Linien til salg.

/Ritzau/


Nyhedsoverblik