Redder sigtet for voldtægt i ambulance

En Falck-redder nægter sig skyldig i at have voldtaget en 17-årig pige på vej til Slagelse Sygehus, men han erkender at have haft sex med den berusede pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det påståede sexovergreb skete 1. september, hvor en ambulance blev sendt ud til en meget beruset 17-årig pige ved en fest. Det skriver Ekstra Bladet.

På sygehuset fortalte pigen dog, at der var sket noget "mærkeligt" under ambulanceturen. Hun følte angiveligt også, at hun var blevet bedøvet.

Episoden skete i bårerummet, mens Falck-redderens kollega kørte ambulancen til Slagelse Sygehus. Oppe foran sad også pigens veninde,

Men ifølge Ekstra Bladet, så siger den sigtede redder, at pigen gjorde det frivilligt.

- Jeg kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse, hvor en 17-årig er blevet seksuelt forulempet i en ambulance. Vi har sigtet en ambulanceredder for voldtægt efter straffelovens §216, stykke 1, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Søren Ravn-Nielsen vil ikke sige meget mere om sagen, da den stadig efterforskes, men han fortæller, at der ikke har været grundlag for at begære redderen varetægtsfængslet.

Redderen blev suspenderet fra Falck, og han har nu selv sagt op. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde manden kun været ansat godt en måned, da episoden fandt sted.


Nyhedsoverblik