Reddede hundehvalp op fra kloak

Karin Larsen fik sig et chok torsdag morgen, da hendes hundehvalp faldt i en kloakudgravning. Hun sprang selv efter men kunne ikke komme op igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag morgen luftede Karin Larsen fra Bruntofte sin hund. Udenfor hjemmet på på Keldskovvej faldt hendes hundehvalp pludselig i en helt åben kloakudgravning. Det skriver Folketidende.dk.

Karin Larsen sprang selv efter hunden, men selv kunne hun ikke redde sig op.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at der næsten var over en meter vand i hullet og hullet var så dybt, at jeg ikke kunne komme op ved egen hjælp, fortæller Karin Larsen til Folketidende.dk.

Efterfølgende fik hun kastet hundehvalpen op ad hullet. Hendes mobiltelefon havde heldigvis ikke taget skade, og hun fik ringet til den 8-årige søn inde i huset, som kunne slå alarm.

- Efter cirka 20 minutters ophold i det meget kolde vand kom både politi, Falck og indsatleder og fire mænd hev mig op af det kolde vand, siger Karin Larsen til Folketidende.dk

 

Hul dækket til

Efter at være kommet sig over episoden, ringede Karin Larsen til Guldborgsund Forsyning, som kom for at dække hullet af.

- Jeg er meget glad for, at kvinden ikke kom noget til, da hun hoppede i udgravningen for at redde sin hundehvalp. Det kunne jo være gået rigtigt galt, siger Flemming Bach, Guldborgsund Forsyning til Folketidende.

Han fastslår, at der var afmærkning rundt om udgravningen.


Nyhedsoverblik