Råvildt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mads tager på jagt efter regionens gode råvarer,. Denne gang gælder det råvildt som bliver   brugt som en del af maden, når Mads og David går i køkkenet

Rådyr fra Jomfruens Egede

1 stk rådyr filet

5-6 jordskokker

olie til stegning

salt og peber

1 fennikel

200 gr svampe - her champignon og bøgehatte

2 dl fløde

½ dl balsamico eddike

3 scalotteløg

2 - 3 fed hvidløg

200 gr frisk spinat

lidt frisk timian

Rens svampene og fjern alle rester af jord. Skær champignonerne i mindre stykker

Skyl spinaten grundigt

Rens jordskokkerne, skræl dem og skær ud i tern

Skræl scalotteløg  og hvidløg og skær ud i grove skiver

Steg jordskokkerne af i olie på en varm pande, tilsæt salt og peber. Lad det simre

Steg svampe og løg af , kom salt og peber på. Tilsæt balsamico, lad det koge væk og hæld derefter fløde over. Lad det simre

Steg kødet af på en varm pande i  lidt olie. Kom frisk timian på og det halverede  hvidløget. Tilsæt salt og peber. Tag kødet af for at hvile

Snit fennikel fint og steg det af på samme pande, som kødet er stegt på.

Tilsæt spinaten og vend den i til sidst

Anret de små tern af jordskokker rundt på tallerkenen. Kom spinat og fennikel ind i midten, hæld svampe saucen ovenpå.  Læg skiver af rådyret ovenpå. Pynt med timian


Nyhedsoverblik