Protest mod bibliotekslukning

6000 borgere i Næstved protesterer mod en lukning af deres bibliotek. Og det er selvom en undersøgelse viser, at der kommer flere lånere ved at nedlægge de mindre biblioteker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lang tids kamp for biblioteket i Sct. Jørgens Park er ved at være slut for 66-årige Gurli Clausen.

- Det må ikke lukkes, for det bliver brugt så meget, fortæller hun.

Gurli Clausen har i løbet af den sidste halvanden måned indsamlet over 6000 protestunderskrifter mod en lukning af det lokale bibliotek.

Ligesom mange andre kommuner overvejer Næstved Kommune i disse tider bibliotekernes skæbne. En situation, som Gurli Hansen absolut ikke er tilfreds med. Hun frygter det værste.

- Vi har det hele her. Der er internet og alt muligt. Det bliver brugt af både børn, unge og gamle. Hver dag. Vi er jo 30.000 her i sydbyen, og det kan ikke være meningen, at vi skal ind til det store alle sammen, siger hun.

Mens Gurli Clausen kæmper med pen og papir for sit bibliotek, viser en undersøgelse, at der rent faktisk kommer flere lånere, når man nedlægger de små biblioteker.

Undersøgelsen er lavet af tidsskriftet "Søndag Aften", og resultatet viser, at de kommuner, der har ændrede bibliotekernes sammensætning, har øget deres udlån med 2,6 procent. Til sammenligning har kommuner, hvor sammensætningen ikke er ændret, mistet 0,8 procent af deres samlede udlån.

   


Nyhedsoverblik