Privat plejefirma solgt før konkurs

Det private hjemmeplejefirma Omsorg Sjælland med hovedkontor i Holbæk og en afdeling i Roskilde har fået ny ejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er KRS Service med hovedkontor i Glostrup, der har overtaget virksomheden Omsorg Sjælland. Firmaet var tidligere ejet personligt af Ole Møller Dunk, Holbæk, som mandag blev erklæret konkurs ved Retten i Holbæk.

Overdragelsen af firmaet til den nye ejer skete før konkursen, og dermed er de cirka 60 arbejdspladser, heraf nogle på deltid, blevet reddet, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Stifteren fortsætter

Det var i forbindelse med problemer med at betale lønningerne, at KRS Service kom ind i billedet til at overtage aktiviteterne og medarbejderne. Den nye ejer har også overtaget aftalerne om oggaver for Holbæk, Lejre og Roskilde Kommuner.

Omsorg Sjælland blev etableret af Ole Møller Dunk i 2010, og det voksede siden støt. Stifteren forsætter i firmaet som ansat afdelingsdirektør i det nye Omsorg Sjælland A/S.

KRS Service beskæftiger i forvejen 60-65 ansatte inden for rengøring samt ejendomsservice.


Nyhedsoverblik