Præst tiltalt for uagtsomt manddrab

79-årig mand fra Samsø tiltales for trafikdrab på 16-årig ved Viskinge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 79-årig pensioneret præst fra Samsø bliver tiltalt for uagtsomt manddrab. Han var ifølge anklagen fører af den bil, der i december påkørte og dræbte en 16-årig dreng i Viskinge nær Kalundborg

Det oplyser nordvestnyt.dk 

Ulykken skete   på hovedvej 23  mellem Kalundborg og Jyderup. Den 16-årige blev ramt af en bil som  forsvandt fra stedet. Det var forbipasserende, der fandt den døde dreng og hans cykel i vejkanten

Politiet fandt frem til den 79-årige gennem et anonymt tip. Han forklarede selv, at han sammen med sin kone havde været på vej til færgen i Kalundborg, men at han troede  at det var en sten, som havde ramt  forruden.

Retten i Holbæk har afsat to dage til retshandlingen, der finder sted d. 27. og 29. august


Nyhedsoverblik