Præsident afviser sag om Rasmussen-doping

Det franske antidopingagentur afviser blankt, at der i Touren 2007 blev fundet spor af dopingpræparatet dynepo hos Michael Rasmussen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For et lille år siden bragte den store franske sportsavis L'Equipe en historie om, at Michael Rasmussen under sidste års Tour de France skulle have afleveret dopingprøver med spor af det epo-lignende stof dynepo. Det afviser præsidenten for det franske antidopingagentur (AFLD), Pierre Bordry, nu over for B.T.

- Jeg har aldrig sagt, at der er fundet spor af noget som helst i Michael Rasmussens urin. Og det er der heller ikke nogen andre fra det franske antidopingagentur, der har. Det er en løgn, og det er falsk. Vi har aldrig sagt det. Der var ingen spor af dynepo i Rasmussens urin, siger han. 

Meldingen undrer journalisten bag historien, Damien Ressiot. 

- Det forstår jeg ikke, Bordry siger. Jeg så selv resultaterne dengang, og der stod på papiret, at der var fundet spor af dynepo i Rasmussens urin. Ganske vist ikke nok til, at der kunne køres en sag på en positiv prøve, siger han til B.T.

Michael Rasmussen har afvist at have brugt doping i sin karriere.

/ ritzau /


Nyhedsoverblik