Politistruktur på plads

Midt- og Vestsjællands politi har fordelt medarbejderne, der skal arbejde på de enkelte lokalstationer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nye organisationsstruktur i Midt- og Vestsjællands politi er nu bragt til ende og dermed er det afgjort hvor mange politifolk, der skal arbejde på lokalstationerne i Køge, Ringsted., Kalundborg, Holbæk og Nykøbing Sjælland.

På politistationen i Køge placeres i alt 35 medarbejdere fra lokalpoliti, der vil have til opgave at betjene lokalsamfundet i Køge og Stevns kommuner. Hertil kommer 4 landpolitistationer i Borup, Hårlev, Bjæverskov og Store Heddinge, og 26 mand i beredskabet, der har de hastende og udrykningskrævende opgaver i politikredsen.

På politistationen i Ringsted placeres i alt 13 medarbejdere fra lokalpolitiet, som vil have til opgave at betjene lokalsamfundet i Ringsted Kommune. Heril kommer 15 mand i beredskabet og 48 i færdselsafdelingen

På politistationen i Kalundborg placeres i alt 22 medarbejdere fra lokalpolitiet. Hertil kommer 3 landpolitistationer i Høng, Gørlev og Svebølle og 17 medarbejdere i beredskabet

På politistationen i Holbæk er placeret i alt 42 medarbejdere fra lokalpolitiet. Hertil kommer 27 mand i beredskabet og de 3 landpolitistationer i Jyderup, Svinninge og Tølløse

Endelig er der på politistationen i Nykøbing Sjælland placeret i alt 7 medarbejdere fra lokalpolitiet, som – i samarbejde med lokalpolitiet i Holbæk - vil have til opgave at betjene lokalsamfundet i Odsherred Kommune. Hertil kommer 17 mand i beredskabet og 2 landpolitistationer i henholdsvis Højby og Asnæs.


Nyhedsoverblik